Det første projekt: Mildenberg

 

European Energy blev stiftet i 2004 af Knud Erik Andersen og Mikael Dystrup Pedersen. Det er nærliggende at tro, at en dansk virksomhed ville opføre sine første projekter på dansk jord. Men vores to dedikerede grundlæggere har fra dag ét fokuseret på at forme European Energy som en international virksomhed. Det er vores allerførste projekt et godt eksempel på; nemlig vindmølleparken Mildenberg i Tyskland.

Mildenberg består af 10 2MW møller, og parken gik i drift i 2005. På det tidspunkt var der gode vækstmuligheder i den tyske sektor for vedvarende energi, så European Energy indgik et samarbejde med en tysk virksomhed om at bygge fire ud af de ti møller.

Projektet kastede vores dengang lille virksomhed ud i en stejl læringskurve. Vi gjorde os vigtige erfaringer med særlige områder inden for vindmølleprojekter, herunder indkøb af møller, projektfinansiering og overordnet projektledelse i samarbejde med vores partner. Udfordringerne blev ikke mindre af, at vi også kæmpede med andre faktorer såsom sprog, markedsusikkerhed og fremmed beliggenhed.

Vores grundlæggere voksede i rollen og trivedes i denne nye verden. Projektet repræsenterer i dag en milepæl i European Energys historie som det første succesfulde projekt leveret sammen med en partner. Til trods for at vi startede i det små, beviste det, at vi havde evnerne, og det blev starten på en række projekter - ikke bare i Tyskland men over hele verden. 

 

Mildenberg.jpg