Den største solcellepark i Skandinavien: Vandel

 

De fleste nordeuropæere er enige om, at solen skinner for lidt i deres del af verden. Men trods de mange regnvejrsdage, er solenergi på vej frem i det nordlige Europa, og det er hurtigt blevet en attraktiv forretning for mange udviklere af vedvarende energi. Omkostningerne er nemlig faldet med mere end 80 procent i løbet af de sidste seks år.

I 2015 opførte European Energy Skandinaviens største solcelleanlæg. European Energy blev kontaktet af Danmarks største jordejer, Bregentved, og sammen blev vi enige om at udnytte jorden ved en nedlagt flyvestation i byen Vandel, vest for Vejle, til at opføre et solcelleanlæg. Takket være en effektiv holdindsats fra dedikerede medarbejdere blev området på bare 18 uger forvandlet fra at være uudnyttet jord til at være et 75 MW stort solcelleanlæg, der var klar til gå i drift. Som virksomhed lærte vi ikke bare, at vi var i stand til at styre et projekt af denne størrelse, vi tillærte os også ny viden og erfaring, der gjorde det muligt for os at udvikle lignende projekter i fremtiden.     

Vandel er stadig i drift og producerer i dag nok strøm til årligt at forsyne mere end 20.000 husstande med grøn strøm. Vi er stolte af at bidrage til Danmarks indsats for at reducere CO2-udledningen – ikke bare med denne park men med alle vores parker, der producerer grøn energi i Danmark. 

vandel-solcelle-arbjede.jpg