Vandel
De fleste danskere er enige om én ting, nemlig at solen skinner for lidt. Men trods middelmådigt vejr, kan det i dag betale sig, at bygge meget store solcelleanlæg i Danmark og resten af Nordeuropa. Omkostningerne er nemlig faldet med mere end 80 procent de seneste ca. 6 år.
Derfor kunne European Energy i 2015 på bare 18 uger bygge Skandinaviens største solcellepark i en tidligere lufthavn i Vandel ved Vejle. Parken producerer i dag nok strøm til at dække forbruget i mere end 20.000 husstande, svarende til næsten halvdelen af husstandenes elforbrug i Vejle kommune.
Vi udviklede parken i samarbejde med Danmarks største jordejer Bregentved, og har efterfølgende solgt den til en investeringsfond.
