European Energy sælger brasiliansk solcellepark

European Energy og Klimainvesteringsfonden, har underskrevet en aftale om salg af projektrettigheder til en solcelle park i Brasilien. European Energy og Klimainvesteringsfonden ejer 80% af det 91 MW store projekt. Køberen er den brasilianske forsyningsvirksomhed AES-Tietê.

Projektet ligger i staten Pernambuco, og vil producere mere end 150 mio. KWh om året. Det svarer til det gennemsnitlige årlige elforbrug for 55.000 brasilianere. AES-Tietê forventer at nettilslutte parken i slutningen af 2018.

European Energy er i samarbejde med Klimainvesteringsfonden, i gang med at realisere flere storskala solprojekter i Brasilien, som alle forventes nettilsluttet i 2017 eller 2018.

Executive vice-president fra European Energy, Jens-Peter Zink, siger: "Vi har taget et meget succesfuldt første skridt i Brasilien og har bevist, at vi kan skabe værdi langt fra vores kernemarkeder i Europa." Han tilføjer: "Vi vil også fremadrettet fokusere på Brasilien, hvor vi er i gang med flere spændende projekter"

Kontaktoplysninger: Communications and Public Affairs Manager, Anna Riis Hedegaard at ARH@europeanenergy.dk (+45 20 70 84 02)

Jeppe Volander