European Energy skal passe på Sampensions vindmøller

Sampension har valgt European Energy som asset management partner. Det betyder at European Energy skal stå for driften af Sampensions nyindkøbte 11 vindmølleparker i Tyskland og Sverige. Parkerne har en samlet værdi af 1,4 mia. kr., en kapacitet på 146 MW; og producerer strøm nok til at dække behovet i 85.000 svenske og tyske husstande.

Udlicitering af driftsopgaverne i vindmølle- og solcelleparker muliggør at institutionelle investorer, som f.eks. pensionskasser, kan lave langsigtede, lavrisiko investeringer i vind- og solparker. Derfor har asset management services topprioritet hos pensionskasserne. Knud-Erik Andersen, der er CEO i European Energy forventer at aftalen vil drive Sampension’s omkostninger ned, og øge gevinsten på deres investering. Han siger: ”Vi er meget stolte af, at Sampension har valgt os til at passe på deres vindmølleparker. Vi siger tak for tilliden ved at tage os af dem, som om det var vores egne.”

På vegne af Sampension vil European Energy i den nærmeste fremtid se på mulighederne for at øge kapaciteten i parkerne ved at skifte gamle møller ud med nye og ved at opføre nye møller i de eksisterende parker.

Aktiechef i Sampension Anne Charlotte Mark siger: ”Vi har valgt at samarbejde med European Energy fordi vi mener, at European Energy er en troværdig samarbejdspartner. Vi har tillid til at de kan bidrage til at øge afkastet på vores investering og sikre at gamle møller skiftes ud med nye mere effektive møller”

For yderligere info kontakt venligst:

Anna Riis Hedegaard, communications manager t.: +45 20 70 84 02; e-mail: arh@europeanenergy.dk

Klaus Fridorf, pressechef, t.: +45 61 20 19 97; email: kfr@sampension.dk 

EES IT Admin