European Energy installerer radarsystem på tysk vindpark

Et nyt radarsystem afhjælper gener fra blinkende lygter på vindmøller.

European Energy har indgået et samarbejde med Quantec Sensors GmbH om et nyt radarsystem i nærheden af Wind Park Wittstedt i Niedersachsen i Tyskland.

De fire Enercon-møller i Wittsted bliver udrustet med et system fra Quantec, der opfanger signaler fra en radar nær parken. Systemet sikrer, at møllerne kun tænder deres røde markeringslys på nacellen, når der er flytrafik i nærheden – modsat i dag, hvor de blinker konstant i mørke eller tåge. Dermed reducerer systemet eventuelle gener som naboer og forbipasserende kan have af lygterne.

”Det er en rigtig fin løsning som vi har fået fra Quantec. De blinkende lygter bliver ofte nævnt som en mulig gene af naboerne, når vi diskuterer et kommende projekt. Det her en løsning, som kan fjerne det problem. Det er en løsning som vi ser flere steder, og jeg ser spændende perspektiver i den type systemer, ” siger Mikael D. Pedersen, Chief Technical Officer i European Energy.

Systemet bliver installeret i efteråret 2018 og forventes at være i
operation i 2019. PNE AG og Energy Consult GmbH deltager desuden i samarbejdet, da de også udnytter radaren til en nærliggende park.


For mere information eller interviews med ledelsen, kontakt venligst kommunikationschef, Joachim Steenstrup. E: jst@europeanenergy.dk, T: +45 51624815

 

Joachim Steenstrup