European Energy: Q2 følger forventningerne

European Energys resultatet for Q2 var i overensstemmelse med forventningerne. Derudover passerede European Energy en milepæl i Q2: En GW installeret kapacitet.

European Energy Gruppens overskud før skat i første halvår 2018 blev DKK 7,0 millioner, et fald fra DKK 41 millioner i første halvår 2017. Omsætningen i første halvår var DKK 138,5 millioner mod DKK 240 sidste år. I det andet kvartal af 2018, registrerede European Energy et tab før skat på DKK 9,3 millioner, mens EBITDA nåede DKK 8,4 millioner, sammenlignet med overskud før skat på 7,9 millioner kroner og EBITDA på DKK 17,9 millioner i 2017.

Resultatet reflekterer en vedvarende vækst i udvikling og byggeri, mens størstedelen af gruppens frasalg forventes i andet halvår af 2018.  

Timingen af hvert frasalg af individuelle energianlæg har stor betydning for gruppens resultater. Efter kvartalets afslutning har European Energy indgået en aftale om frasalg af 39 MW. Der er i øjeblikket aktive salgsprocesser med en akkumuleret kapacitet på 250 MW, til sammenligning var det tilsvarende tal efter andet kvartal i 2017 på 160 MW.

Knud Erik Andersen, Chief Executive Officer, siger:

”Vi er tilfredse med resultatet for dette halvår. Vi fastholdte vores positive momentum i udvikling og byggeaktiviteter i vores kernemarkeder og i nye markeder. De forventede frasalg af sol- og vindparker fortsætter som planlagt. Vi har oplevet stor interesse for vores projekter fra institutionelle investorer, og vi forventer at annoncere yderligere frasalg i anden halvdel af 2018. Vi er glade for det momentum, vi har opbygget, og forventer at have travlt i andet halvår af 2018.”

European Energy passerede også en milepæl i andet kvartal af 2018, nemlig en GW installeret kapacitet. Siden virksomheden blev stiftet i 2004 har European Energy opført vedvarende energianlæg med en samlet kapacitet på en GW. Derudover udfører European Energy asset management på mere end en GW.

”Vi er stolte af at runde denne milepæl. Det er et godt tal, men teknologien udvikler sig så hurtigt, at mens det tog os 14 at nå den første GW, så regner vi med opføre den næste GW indenfor de næste to år,” siger Knud Erik Andersen.
I andet kvartal blev otte solcelleparker med en kapacitet på 70 MW nettilsluttet i Danmark. European Energy har 164 MW vind og solanlæg under opførsel, mens yderligere 280 MW er klar til at blive bygget.

Forventningerne til året er uforandrede. Der forventes et overskud før skat på DKK 193,7- 208,6 millioner.     

For mere information eller interviews med ledelsen, kontakt kommunikationschef, Joachim Steenstrup. E: jst@europeanenergy.dk, T: +45 51624815

 

Joachim Steenstrup