Stærk start på 2019 for European Energy A/S

European Energy har i dag offentliggjort et stærkt regnskab for første kvartal 2019. EBITDA lyder på DKK 177 millioner sammenlignet med DKK 32 millioner i første kvartal 2018. Resultatet før skat er på DKK 155 millioner mod DKK 17 millioner i første kvartal sidste år.

Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy siger:

”Vi er meget tilfredse med starten på 2019. Vi afsluttede salget af to vindmølleparker, hvilket gav et positivt udgangspunkt for regnskabet. Samtidigt øgede vi vores udviklingsaktiviteter på stort set alle kernemarkeder. I 2018 steg vores elektricitetssalg betydeligt, og i første kvartal i år fortsatte vi denne udvikling.”

I første kvartal af 2019 afsluttede European Energy salget af to vindparker: Bosco Le Piane Wind Farm (39 MW) i Italien og Holmen II Wind Farm (18 MW) i Danmark. Salget af de to vindparker øgede omsætningen med DKK 860 millioner ud af en samlet omsætning på DKK 928 millioner.

European Energy er ligeledes tilfredse med stigningen i salg af elektricitet og med en bruttoindtjening på DKK 67 millioner udgør salget 35% af den samlede bruttoindtjening for koncernen. I det første kvartal af 2018 udgjorde salg af electricitet 20% af bruttoindtjeningen.

Med 86 MW i konstruktion og yderligere 421 MW som er byggeklar, forventer European Energy, at den stabile vækst fortsætter i 2019. European Energy forventer at levere EBITDA på DKK 300-340 og et resultat før skat for hele 2019 på DKK 225–260 millioner.

For mere information eller interviews med ledelsen, kontakt venligst kommunikationschef, Joachim Steenstrup. E: jst@europeanenergy.dk, T: +45 51624815

Joachim Steenstrup