European Energy har succes med grøn obligation

European Energy har rejst 1045 millioner kroner (EUR 140 millioner) i en ny grøn obligation med en rente på 5,35 procent. Obligationen fik stor opmærksomhed fra investorer og var overtegnet med ønsker for 2209 millioner kroner (EUR 296 millioner).

En del af kapitalen vil blive brugt til nye grønne projekter, mens resten skal indfri en eksisterende obligation på 635 millioner kroner (EUR 85 millioner) to år før tid.

Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy, siger:

”Vi er taknemlige for den tillid som investorerne har vist os. Vi har oplevet stor interesse for vores grønne obligation, og vi er specielt tilfreds med at mange af vores eksisterende investorer har besluttet sig for at investere i den nye obligation. Jeg synes, at interessen illustrere den globale udvikling, hvor investorer søger efter grønne investeringsmuligheder.”

European Energy har mere end 500 MW energianlæg under opførsel eller klar til opførsel.

“Gennem de seneste år har vi gradvist øget det totale antal MW vi opfører hvert år. Vores nye grønne obligation vil understøtte den udvikling. Det er vores mål at opføre 1 GW hvert år og vi forbereder os på den situation.,” siger Knud Erik Andersen.

 97 investors har sikret sig en andel af den nye grønne obligation fra European Energy, som dermed bliver den første ikke-finansielle aktør med en obligation på "Nasdaq Green Bond Index Danmark".

For mere information eller interviews med ledelsen, kontakt venligst kommunikationschef, Joachim Steenstrup. E: jst@europeanenergy.dk, T: +45 51624815

 

Joachim Steenstrup